SAVEUS

Parkscenen
13. juni
12:50

SAVEUS

Efter et år med massiv radiosucces, udsolgte koncerter og nye udgivelser står Saveus klar til endnu en sommer, hvor han indtager de danske scener som et af landets mest markante livenavne.

I september 2024 udgav Saveus for første gang siden 2022 ny musik med singlen ’Rush’, der kom i top 10 på dansk radio og har fået meget airplay. I marts fulgte ’Afterall’, der kom direkte i top 50 på udgivelsesdagen, og I efteråret den klaverbårne ’Billions’, som er tredje og sidste udspil inden det kommende album LOVEFLOW. Aktuelt er Saveus feature på den fremadstormende Guldimund-single ’Vil du noget?’, som ligger helt i toppen på de danske hitlister.

Siden gennembruddet med sange som ’Ready To Die’, ’Dark Vibrations’ og ’Himalaya’ har Saveus’ koncerter været kendt for at skabe et unikt rum af intensitet og nærvær. På scenen er han både sårbar og euforisk, og publikum bliver taget med ind i hans helt særlige univers, hvor ingen følelser er for store. Den energi bringer han med ind i sommeren 2026, hvor han kan opleves live på festivaler og udendørsscener landet over til fælles oplevelser, der samler publikum i både nærvær og begejstring.