Gobs

Gårdscenen
8. juni
19:35

Gobs var i 2023 sommer og efterår på sin første landsdækkende tourné ’Knuste Hjerter Heler Aldrig Tour’, som skete i kølvandet på det nye album med samme navn, der har taget Danmark med storm og gik direkte ind som #1 på Spotify.

Udover at have streamet mere end imponerende 100 millioner gange alene på Spotify igennem karrieren og flere sange på radiofladen, har Gobs med sit debutalbum fra 2022 ’INTET TIL ALT’ vundet “Årets Nye Artist” ved The Voice Awards og tidligere nomineret i kategorien Årets Nye Navn til Danish Music Awards og Zulu Awards, ligesom debutkoncerten i Lille Vega i maj 2022 gik udsolgt på kun 14 dage.

Gobs har efterhånden etableret sig solidt på den danske popscene med en perlerække af hits og samarbejder med nogle af de største i genren. Hans musikalske udvikling er kun gået en vej, og det samme er hans ambitioner. Det sidste år har Gobs haft stor succes med sangene Stupid Man feat. Mike Lowrey & Thomas Helmig samt den første album single ’Tro På Kærlighed’, som på ingen tid gik guld i Danmark.