Den 9. marts blev der afholdt ekstraordinært årsmøde i Nord-Als Musikfestival Forening med valg til næstformandsposten.
Martin Schülein har været frivillig på Parkscenen og under opbygningen siden 2023 og er nu blevet valgt som næstformand i foreningen.
Martin har også påtaget sig opgaven som IT-ansvarlig, hvor hans opgave er at skabe en let gennemskuelig struktur i festivalens interne IT-systemer.
Vi glæder os til samarbejdet og håber at I vil tage godt imod ham ude i festivallandet. Han er let genkendelig med kasketten.