Frivillige

Vi søger faste frivillige til vores arbejdsgrupper

– Vil du være med?

Festivalåret er gået i gang og arbejdsgrupperne er begyndt på planlægningen af næste års festival.

Der er ca. 40 faste frivillige som planlægger og forbereder festivalen hele året i forskellige grupper. Grupperne mødes ca. 1 gang i måneden og mange deltager derudover på søndagsmødet den anden søndag hver måned.

Arbejdsgrupperne er et fællesskab, hvor skaberkraft, sammenhold og gode relationer er i fokus. Der er mange ting at tage sig af frem mod næste års festival. Herunder kan du læse om arbejdsgrupperne.

Arrangementsgruppen

Teknisk gruppe

Musikgruppen

PR-gruppen

Sikkerheds- og tilladelsesgruppen

Hvis du har lyst til at være en del af fællesskabet, så skriv til nordals@musikfestival.dk

Det giver et godt netværk, gode venner, noget til CV’et og mulighed for at lære fra meget erfarne folk, der brænder for det de arbejder med.

Her på siden kan du få svar på en lang række spørgsmål, finde Håndbogen for frivillige, kontakte frivilligkoordinatorerne og finde guides til forskellige relevante ting på hjælperportalen.

Er du ny på Nord-Als Musikfestival? Så kan du se her, hvordan du opretter en profil i vores hjælpersystem crew.musikfestival.dk

Find flere videoguides for frivillige her:

Guides for teamledere findes længere nede på siden.

For at være frivillig på Nord-Als Musikfestival kan du arbejde under opbygning/nedtagning og/eller under festivalen.

Der er mange forskellige opgaver, bl.a.:

  • Barer og madboder sælger mad og drikke til vores gæster både inde på pladsen og i ALSingeren.
  • Depotet sørger for at alle salgsboder har, hvad de skal bruge – her er det godt med et par stærke mænd!!
  • Backstage hygger om musikerne
  • På scenerne skal der slæbes grej og arbejdes som scenevagter
  • Indgangen bytter billetter til bånd og sælger billetter, hvis der er nogle tilbage.
  • Musikerboden tager imod kunstnerne og gæster. Desuden udleveres armbånd, mad/drikkebonner og T-shirts til hjælperne.
  • Natholdet passer på pladsen og sørger for oprydning i byen om natten.

Teamleder
Som teamleder er du ansvarlig for kontakten med dine frivillige samt at lægge deres vagtplan.
Vi forventer, at teamlederne møder op i løbet af ugen for at hjælpe med bl.a. indretning af arbejdsstedet. Ligesom vi forventer, at teamlederen er til stede søndag til nedtagning. Det er også teamlederen, der laver vagtplanen for arbejdsstedet og har den primære kontakt til de frivillige på arbejdsstedet.

Find vores guides til EventHelper ved at klikke på knappen herunder:

Webshoppen
I shoppen på crew.musikfestival.dk bestiller du din hjælper-t-shirt. Den første t-shirt er gratis og hvis du ønsker en yderligere koster den 100 kr. Som frivillig kan du også bestille et værdikort og købe medlemskab af foreningen i shoppen. Du modtager en voucher på din mail, som du skal medbringe til festivalen.

Udlevering af armbånd, t-shirt og værdikort
Når du ankommer til festivalen inden din første vagt, skal du hente dit armbånd og din t-shirt i musikerboden ved indgangen. Det er også her du kan hente dit værdikort. Du skal bruge din voucher når du møder op i musikerboden.

Musikerbodens åbningstider

  • Torsdag den 6. juni kl 14.00 til 21:00
  • Fredag den 7. juni fra kl 11:00 til 23:00
  • Lørdag den 8. juni fra kl 09:00 til kl 23:00. (Skal du kun arbejde lørdag kan du først hente dine ting lørdag.)

Arbejdssko
Skal du arbejde på scenerne skal du have sikkerhedsfodtøj på. Har du ikke selv et par så kontakt vores frivilligkoordinatorer på crew@musikfestival.dk , så skaffer vi et par til dig som du kan låne under festivalen.

Forplejning under festivalen
Forplejning for frivillige, der hjælper under festivalen, er gratis og kan nydes i crew-området i spisesalen på slottet.

Menu fredag:
Stor flæskesteg, små ovnkartofler og salat
Vegetar: Laks, små ovnkartofler og salat

Menu lørdag:
2 slags kød, flødekartofler og salat
Vegetar: Grøntsagspostejer og salat

Har du spørgsmål, om det at være frivillig på Nord-Als Musikfestival, så kontakt vores frivilligkoordinatorer Anne og Martin på crew@musikfestival.dk, så vender de tilbage til dig hurtigst muligt.

Anne-Christine
PR, frivilligkoordinator og backstage

Martin
Næstformand, IT og frivilligkoordinator